CASE: Fredericia Kommune
Kursustilmelding på Uddannelsescenter

Centic har udviklet en løsning til kursustilmelding på Fredericia Kommunes Uddannelsescenter. Løsningen gør det nemt for medarbejdere og andre at tilmelde sig kurserne og sparer tid på administration i kursuscentret. Løsningen gik i drift i 2010 og har udover sparet tid ved opgaver, der nu håndteres af systemet, også givet en meget bedre datakvalitet, så der er færre problemer og mere tid til at udvikle kursuscentret.

 
Kursustilmelding
Uddannelsescentret i Fredericia Kommune (UCF) afholder årligt godt 50 forskellige kurser for egne medarbejdere og eksterne kursister. I alt modtager uddannelsescentret over 2000 tilmeldinger om året. Disse datamængder tilsiger naturligvis at der skal bruges et IT-system for at holde tidsforbruget nede og for generelt at holde en god kvalitet i administrationen af tilmeldinger.
 
En ny løsning

I første omgang havde Uddannelsescentret fået lavet kursustilmeldingen som en del af deres Typo 3- baserede hjemmeside – en god løsning at lægge ud med, men efterhånden som både datamængder og kompleksiteten i løsningen voksede, var det ikke hensigtsmæssigt at fortsætte af det spor. Og resultatet blev at Uddannelses Centret Fredericia valgte at få lavet en ny uafhængig løsning med Centic som leverandør.

Første step i løsningen var at få lavet en grundig analyse af arbejdsgangene i forbindelse med tilmelding og samtidig nærstuderet de udfordringer der var indbygget i det kørende system. Denne analyse blev lavet i tæt samarbejde med medarbejderne i uddannelsescentret og mundede ud i en projektbeskrivelse over den nye løsning og en fast pris på opgaven.

Resultatet
Ca. en måned efter UCF havde godkendt projekt- oplægget, kunne medarbejderne hos UCF teste den samlede nye løsning og efter yderlige to uger var løsningen helt gennemtestet og tilpasset, så den dermed kunne gå i drift.
 

Driftsleder i UCF Anne- Mette Tofte Petersen:

Vi er imponerede over hvor hurtigt Centic var i stand til at levere vores nye løsning, og hvor få tekniske problemer der har været med løsningen siden vi fik den lavet. En anden ting vi har været meget glade for er , at vi på et meget tidligt tidspunkt har kunnet se og teste løsningen, så vi kunne komme med vores input og dermed sikre at løsningen blev optimal i forhold til vores faktiske arbejdsprocesser. Endelig er vi glade for at der også er et testsystem. Det giver os ekstra tryghed i forhold til stabiliteten i driften.
 
 
Teknisk set
Løsningen er en webapplikation udviklet i Ruby on Rails. Da der afgives cpr-numre mm. i forbindelse med tilmelding kører løsningen krypteret.
 
 
Lad os udvikle jeres løsning - ring til os på tlf. 40 40 83 17, eller send en mail på kontakt@centic.dk,
 
Læs mere of softwareudvikling eller om agile metoder.